Hundeejere er i bedre form
Der er ingen tvivl om, at der er en direkte sammenhæng mellem helbred og det at holde hund. Det mener Ellen Bjerkås, der er professor ved Norges Veterinærhøjskole.
Med hjælp fra forskellige internationale forskningsrapporter har hun indsamlet viden om de mange positive effekter, som hunde har på deres ejeres helbred.
- Alle kæledyr påvirker mennesket positivt, men hunden skiller sig ud. Det er nemlig et dyr, man tager med ud, og derfor bevæger man sig mere. Men hundeejere er ikke nødvendigvis sundere end dem, der ikke har hund. Men det er klart, incitamentet til at komme ud og få sig rørt er stærkere, når man har en hund, siger hun til VG
En canadisk undersøgelse peger i samme retning. Den viser, at folk med kæledyr i hjemmet i gennemsnit havde 38 pct. færre indlæggelsesdage på sygehus end dem, der ikke havde et kæledyr i hjemmet.
- Det har jo noget at gøre med, at der er et dyr, der er afhængig af dig. Man prioriterer det omsorgsansvar, man har, siger Ellen Bjerkås til VG.
Og ikke nok med, at en hund får dig i bedre form, den påvirker også din psyke positivt. Forskere mener ligefrem, at moderate depressioner kan holdes fra døren, hvis du har hund.
- Uanset hvordan du har det, så elsker hunden dig betingelsesløst, forklarer Ellen Bjerkås
"`img:212125:200`()":http://www.proftag.com
"Husk hundetegnet klik her":http://www.proftag.com